På trods af, at han er en yderst talentfuld spiller med en masse potentiale, er det alligevel ikke helt lykkedes for Ousmane Dembélé at falde til i FC Barcelona.

LÆS OGSÅ: Alarm hos Barca: Cornellá-spillere var smittet med coronavirus

Det skal selvfølgelig ikke være nogen hemmelighed, at hans skader har spillet en stor rolle i dette, men der har også været andre problemer, udover skadesrelaterede problemer. På det seneste er det dog begyndt at se ud til, at det går fremad for den tidligere Borussia Dortmund-spiller.

Ifølge Transfermarkt har Dembélé igen fået en vigtig rolle på holdet, da han har spillet 565 minutter i løbet af de syv kampe, han på tværs af alle turneringer har spillet, siden han kom tilbage fra sin skade. I den tid har han endda været i stand til at score to mål og lave et oplæg, der har sikrede Barcelona sejre mod både Eibar og UE Cornellà i Copa del Rey.

Men spanske Sport skriver dog, at hans kontrakt står til at udløbe næste år, og at franskmanden er eftertragtet i flere andre klubber. Ifølge mediet er det store klubber såsom Manchester United, Bayern München, Juventus og Chelsea, der står i kø for at skrive kontrakt med den franske winger.

LÆS OGSÅ: Sarabia bekræfter: “Der skete, hvad der skete i Vigo”

Det efterlader derfor Barcelona i en vanskelig situation, da de er nødt til snart at forlænge hans kontrakt, hvis ikke de vil risikere at miste ham på en fri transfer i 2022.

author avatar
Nicolai Busekist