FC Barcelona har i lang tid været kædet sammen med Ilkay Gündogan, der ventes at vinke farvel til Manchester City til sommer.
Til sommer står Ilkay Gündogan uden kontrakt, da hans kontrakt med engelske Manchester City udløber. Han har dog ikke i sinde at forlænge med klubben.
Derimod lyder det, at han har besluttet sig for, at det er tid til at søge nye græsgange, og efter sigende ønsker han at søge i retning af Spanien.
Ifølge The Athletic er han nemlig på vej til Barcelona, der har et ønske om at hente ham ind som en forstærkning til en midtbanen.
Barcelona har længe været kædet sammen med ham, da det er muligt for dem at hente ham kvit og frit, da hans kontrakt udløber.
Den 32-årige tysker har været en del af City-truppen, siden han blev hentet i Dortmund i 2016, men nu har han besluttet, at han vil videre.