På grund af en sløj økonomi, er det ikke nemt for FC Barcelona at hente nye spillere til sommer, hvorfor de har fokus på at hente spillere, de kan få på en fri transfer.

I løbet af de seneste måneder er FC Barcelona blevet kædet sammen med et væld af spillere, hvoraf en stor del af dem har tilfælles, at de kan hentes på en fri transfer.

Nu skriver det spanske medie Fichajes, at Xavi og co. er klar til at hente Aleix Garcia, hvis kontrakt med Girona står til at udløbe til sommer.

Den 25-årige profil vendte retur til La Liga i 2021, efter at have spillet i flere forskellige klubber i Europa.

Han har haft en rigtig god sæson i Girona, hvor han har bidraget med et mål og seks oplæg, hvilket har skabt interesse for ham i flere andre klubber.

I og med, at det kan ende med, at både Franck Kessie og Sergio Busquets forlader Barcelona, har de udset sig Garcia.