FC Barcelona har måtte undvære Sergio Agüero hele denne sæson. Ifølge et spansk medie vender han dog snart tilbage
Ifølge spanske Sport er Sergio Agüero snart klar til at vende tilbage til banen. Den argentinske angriber har været skadet, men forventes at få det grønne lys fra lægestaben snart. Avisen mener at vide, at han vil blive udtaget til kampen mod Valencia den 17. oktober.
LÆS OGSÅ: UEFA i u-vending: Dropper alligevel ikke Super League-sag
Dermed vil han også snart få sin officielle debut for den catalanske klub. Hans tilbagevenden vil være en stor fordel for Ronald Koeman, der har været sat på noget af en prøve grundet de mange skader i Barcelonas angreb.
Sergio Agüero pådrog sig en skade i opløbet til Joan Gamper-kampen mod Juventus, og har ikke været til rådighed for Koeman siden da. Det blev dengang estimeret, at han ville være ude i ti uger. Lægestaben har angiveligt vurderet, at han vil være i stand til at få debut mod Valencia.
Efter FC Barcelonas Champions League-opgør mod Benfica, der bliver afviklet onsdag, skal de møde Atletico Madrid i La Liga. Dernæst er der en to uger lang landsholdspause, som Agüero kan bruge til at fuldføre sin genoptræning, så han kan tilslutte sig truppen til Valencia-kampen.
Der er sandsynligvis rigtig mange Barcelona-fans, der ser frem til at se den argentinske angriber i aktion, da de endnu ikke har fået mulighed for dette, siden han blev hentet fra Manchester City.
LÆS OGSÅ: Dubai-baseret firma vil købe FC Barcelonas gæld på 10,4 milliarder
Til trods for, at han måske mangler skarphed, når han vender tilbage, løser han dog deres mangel på en naturlig 9’er. I Barcelona håber de naturligvis, at Agüero vender tilbage til den form, han viste, da han spillede for Premier League-mestrene.