Det er ikke blevet til synderligt meget spilletid for Junior Firpo under Ronald Koeman. Det er én af tingene, der peger på et exit for venstrebacken. Han har dog også være forfulgt af rygter om et nærtforestående klubskifte i længere tid.
LÆS OGSÅ: Messi afslører hans fremtidsplaner i interview
Han har været sat i forbindelse med op til flere forskellige klubber, og nu går rygterne på, at der også er interesse fra de to Premier League-klubber, West Ham og Wolves. Desuden nævnes Inter Milan også fortsat som en klub, der har ham stående på ønskelisten – spørgsmålet er dog, hvor langt oppe på ønskelisten, han står.
I denne sæson er det ikke blevet til mere end 246 minutters spilletid under Koeman. Det er det laveste antal spilleminutter blandt truppens forsvarsspillere. Derfor har det også i lang tid lignet, at han skal finde sig en ny arbejdsgiver.
Det kan meget vel ende med at blive en engelsk klub, da avisen Sport skriver, at både West Ham og Wolves har meldt sin interesse. Barcelona forlanger efter sigende mindst 22 millioner euro for den unge forsvarer. Det bør dog ikke være et problem for de to engelske klubber at finde den slags penge.
LÆS OGSÅ: Ronaldo om tiårig søn: Bliver irriteret, når han gør dette
Skulle det ske, at Firpo bliver solgt, er det angiveligt ikke et ønske i FC Barcelona at hente en erstatning som backup for Jordi Alba – i hvert fald ikke i første omgang. Derimod skulle klubben have tiltro til Alex Balde fra B-holdet, som vil få pladsen som andetvalget på venstrebackpositionen.