I den seneste tid har mange spekuleret i, hvorvidt Granit Xhaka forlader Premier League denne sommer, hvor han til daglig gør sig til i Arsenal.
LÆS OGSÅ: Messi har accepteret kontrakttilbud
Der har nemlig været mange meldinger om, at Premier League-storklubben kan blive valgt fra til fordel for Serie A-storklubben AS Roma, som flittigt bliver nævnt som bejler til den 28-årige midtbanespiller.
Men nu skulle de ikke være ene om interessen, da der skulle være kommet konkurrence.
Mediet Calciomercato skriver i hvert fald nu, at rivalerne fra Juventus også skulle være interesseret i at hente Granit Xhaka.
LÆS OGSÅ: Pogba afviser kontraktsnak med United: Ingen bud endnu
Landsholdskaptajnen, som spillede en stor rolle i sejren over Frankrig ved EURO 2020, skulle stå højt på ønskelisten hos José Mourinho, hvilket dog nu kan blive forpurret af Juventus, som allerede har den tidligere Arsenal-spiller Aaron Ramsey stående på holdkortet, som kender Xhaka fra deres fælles fortid i Arsenal.