Seks trofæer ud af seks mulige på halvandet. Den imponerende bedrift er lykkes for Hans-Dieter Flick efter blot to sæsoner som cheftræner for Bayern München. Alligevel ser det ud til, at ikke alt er helt så godt, som det er ud til i den tyske storklub.

LÆS OGSÅ: Flick smider bomben: Vil forlade Bayern til sommer

Flere tyske medier skriver, at forholdet mellem Hans-Dieter Flick og sportschef Hasan Salihamidzic er iskoldt. Senest skulle Flick har erklæret sin utilfredshed over, at Jerome Boateng ikke er blevet tilbudt en kontraktforlængelse.

Efter sigende er konflikten mellem klubledelsen og træneren blevet så intens, at Flick nu vil væk. Sker det, skal der naturligvis findes en afløser til den tyske træner.

Flick har tidligere været assistenttræner for det tyske landshold, da det vandt VM i 2014. Da der efter EM-slutrunden vil være et ledigt landstrænersæde, er Hansi Flick blevet udnævnt som en realistisk afløser for Joachim Löw. Dette er især gældende, når man tager den påståede interne uro i Die Bayern med i overvejelserne.

Hvis det sker, kan det ende med at sætte gang i en kædereaktion. Mediet 90Min skriver nemlig, at Liverpool-træner Jürgen Klopp er øverst på Hasan Salihamidzic’ liste over potentielle nye træneremner. Derfor kan han sagtens ende som ny Bayern München-træner.

LÆS OGSÅ: Beckhams egen klub brød ‘Beckham-reglen’

Klopp har også tidligere været inde i billedet som potentiel afløser for Joachim Löw. Dette har han dog selv afvist, hvorfor Hansi Flick, som ikke er helt så afvise, er favorit til at overtage jobbet.

author avatar
Nicolai Busekist