Der kan argumenteres for, at Liverpool er blandt de klubber, der har været meget uheldige, når det kommer til skader. Det gælder som bekendt især deres defensiv, og det er derfor heller ikke overraskende, at man ønsker at forstærke defensive til sommer, når transfervinduet atter åbner.

LÆS OGSÅ: Video: Holdkammerater hylder Messi

The Reds har som bekendt været kædet sammen med en del spillere, men ud af alle de spillere, der har været oppe at vende, så er det RB Leipzig-forsvarsspilleren Ibrahima Konate, som man har hørt mest om, ligesom han også er den, der skulle være tættest på at skifte til Liverpool.

Det blev sågar meldt af flere medier, at han skulle have klaret et lægetjek i forbindelse med skiftet.

Det kan dog ende med, at Liverpool bliver slået på målstregen, da der angiveligt skulle være en stor konkurrent fra Premier League, der har sluttet sig til ræset. Det erfarer i hvert fald Eurosport, der melder, at Ole Gunnar Solskjær og Manchester United har meldt sig ind i kampen om den 21-årige midtstopper.

Manchester United har, ligesom Liverpool, været kædet sammen med mange spillere, der ville kunne tiltræde det bagerste geled. Det er dog også fordi, at man ønsker at finde den perfekt makker til Harry Maguire, og ifølge Eurosport, så kan det altså ende med at blive Konate.

LÆS OGSÅ: Medie: Premie League-stjerne åben for City-skifte

Han har været i aktion 16 gange for Leipzig i denne sæson, og han er udstyret med en kontrakt, der løber frem til sommeren 2023.

author avatar
Mathias Busekist