Der har et utal af rygter og spekulationer om, hvordan fremtiden ser ud for Manchester United-profile Paul Pogba. I løbet af de seneste år, er han blevet sat i forbindelse med en lang række klubber i Europa.

LÆS OGSÅ: Abramovich vil lokke United-emne til Chelsea

Derfor er der naturligvis mange spekulationer om, hvorvidt han forlader De Røde Djævle. Nu er der blevet hældt yderligere benzin på bålet, da Daily Star skriver, at Paris Saint-Germain har angivet Pogba som et toptransfermål.

Mediet hævder, at den nyansatte træner, Mauricio Pochettino, ønsker at opbygge et hold omkring den franske midtbanespiller. Hertil skriver Daily Star også, at den argentinske træner er overbevist om, at han kan lokke Pogba til den franske klub.

Det kan vise sig, at han får ret, da Paul Pogba efter sigende skulle være ivrig efter at forlade klubben. Ligeledes har Manchester United også vist sig at være åbne over for at sælge den franske midtbaneprofil.

Det er dog ikke sikkert, at det bliver en nem handel. Først og fremmest har han efter sigende et prismærke på ca. 620 millioner kroner, ligesom der også er konkurrence fra både Juventus og Real Madrid. Derfor kan Pochettino ikke se sig helt fri for konkurrence.

LÆS OGSÅ: Trods cup-sejr: Solskjær er ikke tilfreds

I sin anden periode for De Røde Djævle er det blevet til 178 kampe for franskmanden. I 178 kampe er det desuden blevet til 34 mål.

author avatar
Nicolai Busekist