Barcelona-træner Xavi er åben for idéen om at bruge Ousmane Dembélé, inden hans kontrakt udløber til sommer.
Den catalanske storklub forsøgte at presse Dembélé til at forlade klubben i januar, fordi han har nægtet at forlænge sin kontrakt. Da vinduet lukkede, var Dembélé dog stadig en del af Barcelona-truppen.
LÆS OGSÅ: Officielt: Barca-forsvarer ude med skade
Præsident Joan Laporta har efterfølgende forklaret, at Xavi er manden, der skal beslutte, hvorvidt Dembélé får spilletid eller ej.
Laporta forklarede dog, at det ville blive ‘svært’ for den franske spiller at få spilletid. Præsident forklarede, at årsagen er, at Adama Traoré sandsynligvis kommer til at overtage hans rolle i truppen.
Det ser dog ikke ud til, at Xavi er helt enig med Laporta på dette punkt. Ifølge Marca skulle han nemlig være villig til at give Dembélé chancen for at imponere på banen.
Den spanske træner ønsker ikke at lægge for meget pres på de nyankomne spillere, herunder Adama Traoré. Derfor skulle han være åben for idéen om at veksle mellem spillerne resten af sæsonen.
Det spanske medie skriver også, at Xavi ønsker at undgå, at der opstår dårlig stemning i omklædningsrummet, såfremt Dembélé skulle blive udstødt.
Desuden skulle det også have betydning, at han kan hjælpe hans tidligere Borussia Dortmund-holdkammerat Pierre-Emerick Aubameyang med at finde sig til rette i den catalanske klub.
I denne sæson er det kun blevet til et enkelt mål og to oplæg i 11 kampe for den skadesplagede spiller. Derfor mener mange, at han bestemt ikke har lavet op til sin høje pris.
LÆS OGSÅ: Piqué sender advarsel til Haaland: Jeg ville ikke gøre det
Laporta og Barcelona-ledelsen mener desuden, at den 24-årige franskmand allerede har en aftale med en anden klub, som han vil skifte til, når denne sæson er overstået.