Lyon-angriber Memphis Depay har bekræftet, at der er interesse fra Barcelonas side i at skrive kontrakt med ham. Det er der især, da han til sommer kan forlade den franske klub på en fri transfer. Dermed skal de ikke have penge op af lommen, for at bringe ham til Camp Nou.
LÆS OGSÅ: Har aftalt interview: Messi fortæller snart om sine fremtidsplaner
Hidtil har det virket forholdsvis sikkert, at han om kort tid vender næsen mod Barcelona. Dog er Barca ikke den eneste klub, der har vist interesse for hollænderen, hvorfor det endnu ikke er en garanti.
Hollandske Memphis Depay virker dog under alle omstændigheder indstillet på at forlade Lyon, når hans kontrakt udløber i næste måned. Forud for sit kontraktudløb, har han allerede tiltrukket interesse fra nogle af de største klubber i Europa.
Det er dog fortsat Barcelona, der anses for at være favoritter til at skrive kontrakt med ham til sommer. I et nyligt interview med franske L’Equipe, gjorde den 27-årige det da også meget klart, at der er en reel interesse fra de catalanske giganter.
Han tilføjede dog også, at der også er andre klubber, der har vist interesse i ham. Derfor har han endnu ikke besluttet sig for, hvad hans fremtid skal byde på. Overfor det franske mediet fortalte han, at han har brug for tid til at overveje det.
LÆS OGSÅ: Medie: Juventus vil afløse Cristiano Ronaldo med Barca-stjerne
“Barcelona er interesserede i at skrive kontrakt med mig. Det er sandt. Men der er også andre klubber med i løbet. Jeg har ikke besluttet min fremtid på nuværende tidspunkt. Jeg har brug for lidt tid, så vælger jeg min næste klub,” lød det fra Depay til L’Equipe.