En stor del af Barcelona-præsident Joan Laportas præsidentkampagne er baseret på hans nære forhold til Lionel Messi. Derudover understregede han flere gange, at han ville sikre, at Messi forbliver Barca-spiller efter denne sæson.

LÆS OGSÅ: Medie: Juventus vil afløse Cristiano Ronaldo med Barca-stjerne

Den argentinske stjernes nuværende kontrakt udløber i slutningen af juni. Der er dog endnu ikke blevet frigivet noget nyt om, hvad hans fremtidsplaner er. Det kan dog vise sig at ændre sig snart.

Hvorvidt Messi beslutter sig for at blive eller ej, står Barca overfor en stor opgave. De skal nemlig forsøge at genopbygge deres trup, samtidig med, at de får styr på deres finanser. Messi har dog været en vital spiller for den catalanske klub, hvorfor det vil være et stort tab for klubben, hvis han ikke forlænger.

Messi har planer om at give et interview til den argentinske avis Ole. Det forventes, at han i dette interview kommer til at beskrive sine fremtidsplaner, hvad enten de lyder på at blive i Barcelona eller ej.

Laporta har på et møde med Messi understreget, at hans prioritet er at skabe et konkurrencedygtigt sportsligt projekt til sommer. Det er sandsynligvis noget, som Messi skal overbevises om, da Barca i denne sæson kun har formået at vinde Copa del Rey, mens hverken La Liga eller Champions League var en succes.

LÆS OGSÅ: Medie: Juventus vil afløse Cristiano Ronaldo med Barca-stjerne

I interviewet vil Messi sandsynligvis også udtale sig om sin kommende deltagelse i det kommende Copa America.