Paul Merson har ikke lagt skjul på, at han elsker Bruno Fernandes. Han mener, at han er en enmandshær i Manchester United, men han tror dog ikke, at det bliver ham, der vinder PFA Player of the Year-trofæet.

LÆS OGSÅ: Kane står på ønskelisten hos City og United: Så meget kræver Spurs for ham

Han tror i stedet, at det bliver en anden mand fra Portugal, som dog spiller for den anden Manchester-klub.

Han tror, at Ruben Dias har gode chancer for at vinde trofæet, da han næsten allerede har haft samme effekt på City-defensiven, som Virgil van Dijk havde i Liverpool.

“Jeg kan virkelig godt lide Fernandes. Jeg elsker det, han har gjort for United. Folk siger, man ikke kan sammenligne ham med Eric Cantona, før han vinder samme titler som ham, men hvad mere kan Fernandes stille op? – Han gør sit arbejde kamp efter kamp, og han har båret en kæmpemæssig fodboldklub på sine skuldre,” fortæller Merson til Sky Sports.

“Men når jeg ser på Ruben Dias, tænker jeg bare “wow”. Jeg havde ikke forestillet mig, at City ville være det hold, som lukkede færrest mål ind i denne sæson, men han begynder at få samme ry som Virgil van Dijk. Man kan se, at andre spillere begynder at frygte ham, og de tror ikke selv på, at de kan komme forbi ham.”

Han kan derfor ikke se bort fra ham, når han skal vælge sin kandidat til Årets Spiller.

LÆS OGSÅ: Udråber Mbappé til verdens bedste: Messi udeladt fra top tre

Manchester City har da også ligaens suverænt bedste defensiv. Ruben Dias og John Stones har således sørget for, at der blot er blevet scoret 15 mål mod dem i 25 kampe.

author avatar
Mathias Busekist