Det vides allerede nu, at FC Barcelona har en ny præsident, når vi kommer ind i starten af det nye år. Det skyldes, at Josep Maria Bartomeu trådte tilbage, og klubben var derfor uden præsident.
LÆS OGSÅ: Ikke Koemans favorit: Så lidt spilletid har Braithwaite fået
Carles Tusquets har nu fået rollen som midlertidig præsident, og han annoncerer nu, at Barcelona vil holde valg omkring jul. Det sagde han i dag til pressen.
“Vi vil gøre alt i vores magt for, at vi kan holde valg til jul.”
Den midlertidige ledelse har fået opgave at igangsætte valget, hvilket skal ske senest tre måneder efter, at præsident går af. Barcelona har dermed en præsident til januar.
Carles Tusquets forklarede også, at det ikke vil være muligt at afholde valg tidligere, da de skal overholde alle sikkerhedsprotokoller, der er indsat, for at sikre alle mod coronavirus.
LÆS OGSÅ: Barcelona-kampen mod Dynamo er i fare
Tusquets skal også mødes med alle præsidentkandidater, der ønsker at putte deres navn på listen. Han bekræfter slutteligt, at det vil være muligt at stemme over e-mail.