Mikel Arteta har planer om at styrke sin trup næste år. I denne forbindelse har han udset sig en spiller, som Barcelona også er interesserede i.

Arsenal har brug for at få styrket sin centrale midtbane. Det mener træner Mikel Arteta, der også har udset sig spilleren, der skal udfylde denne rolle.

LÆS OGSÅ: Serie A-klub vil hente Barca-veteran

Ifølge SPORT er han nemlig meget interesseret i at hente Wolves-profilen Ruben Neves, som også er på radaren i FC Barcelona.

Allerede denne sommer forsøgte London-klubben at hente den 25-årige portugiser, hvor Wolves angiveligt krævede omtrent 450 millioner danske kroner for ham.

Da han har kontrakt frem til juni 2024, er Wolves tvunget til at sælge ham til sommer, hvis de vil undgå at miste ham på en fri transfer året efter.

LÆS OGSÅ: Superliga-profil på radaren i flere europæiske storklubber

I og med, at de næppe har interesse i at miste ham gratis, er der en god chance for, at Ruben Neves sælges til nedsat pris til sommer – og det ønsker Arteta altså at udnytte.

author avatar
Nicolai Busekist