FC Barcelona har været sat i forbindelse med op til flere spillere denne sommer. En af dem, de har været kædet sammen med, er den brasilianske stjerne Raphinha.

Xavi og co. skulle have stor interesse i at hente Leeds-stjernen Raphina denne sommer. Det kan dog vise sig at blive svært for dem, da de har store økonomiske problemer.

– LÆS OGSÅ: Barcelona vil hente ung brasilianer: Ser ham som ‘den nye Dani Alves’

Raphinha er dog meget opsat på at skifte væk fra Leeds denne sommer. Det har betydet, at der nu er andre, der er begyndt at se i retning af den brasilianske kantspiller.

En af de klubber, der er begyndt at vise interesse for ham, og har i sinde at kapitalisere på, at Barcelona kæmper med økonomien er Premier League-klubben Arsenal.

Ifølge The Telegraph har Mikel Arteta og co. planer om at hente den brasilianske stjerne denne sommer, da deres økonomi ser bedre ud, og derfor tillader dem at slå til.

Hvad der dog kan vise sig at være en redning for Barcelona er, at Raphinha skulle være mere interesseret i et skifte til Barcelona. Det store spørgsmål er dog, om det overhovedet kan lade sig gøre.

– LÆS OGSÅ: Barcelona udelukker ikke transfer for ungt talent

Hvis det viser sig, at Barcelona er nødt til at trække deres interesse retur, er et skifte for Raphinha dog ikke udelukket, da de står klar til at tage imod ham i Arsenal.

author avatar
Nicolai Busekist