José Mourinho kom med et mindre stik til Bruno Fernandes, da han mødte pressen efter Tottenhams sejr mod Leeds. Han mener, at Bruno Fernandes, som scorer mange mål på straffe, ikke burde være på listen over Premier Leagues topscorere.
LÆS OGSÅ: Manchester United vil hente ung ecuadorianer
Det er dog en realitet, at Bruno Fernandes har tredjepladsen på ovennævnte liste, da han har nettede hele elleve gange for De Røde Djævle i denne sæson, hvoraf fem af disse er scoret på straffespark.
Han bliver kun overgået af Mohamed Salah og Tottenhams Son Heung-Min. Det lykkedes da også for sidstnævnte at score mod Leeds.
Det var 100. mål for Tottenham, hvilket Mourinho kommenterede på, hvor han også sendte en kommentar mod Bruno Fernandes.
LÆS OGSÅ: Medie: Disse United-spillere nærmer sig lejeaftaler
“Jeg er meget, meget glad på hans vegne. Det er nu, at folk får øjnene op for, hvilken spiller, han er. Han vandt Puskas-prisen, han har scoret sit hundrede mål for Tottenham, og han er i top tre over flest scorede mål i Premier League, og det er uden straffespark,” lød det fra Mourinho.
“Nogle spillere kan score ti gange i sæsonen på straffespark, og her mener jeg ikke Harry Kane. Jeg er meget glad på Sons vegne.”