Manchester United har gang i en rigtig fin sæson indtil videre. I skrivende stund ligger de nemlig nummer tre i Premier League. Ikke nok med det, så har de også kvalificeret sig til semifinalen i Carabao Cuppen.

LÆS OGSÅ: Shaw, McTominay og Rojo: Uniteds skadesliste og forventet tilbagekomst

Til trods for, at det går rigtig pænt for Ole Gunnar Solskjær og hans trup, er de alligevel på udkig efter forstærkninger til truppen, hvilket forventes, at de vil bringe ind i januar.

I denne forbindelse har den tidligere Manchester United-spiller, Gary Neville, dog rådet klubben til at tage den med ro og være tålmodige, når transfervinduet åbner.

“Manchester United skal kun markere sig i transfervinduet, hvis den rigtige spiller dukker op. De har brug for at forstærke sig, men de skal ikke hente nogen i ren panik,” fortæller han til Sky Sports.

Der skal ikke være nogen tvivl om, at der er flere spillere, der er blevet sat i forbindelse med Manchester United den seneste tid. Derfor bliver det naturligvis også interessant at se, om de henter nye spillere til klubben i det næste transfervindue.

På det seneste er det ellers lykkedes for den nuværende trup at få vendt en vanskelig sæsonstart til en ganske glimrende sæson. Det har de endda formået at gøre på relativt kort tid.

LÆS OGSÅ: Solskjær er sikker: Denne position vil man prioritere

Champions League er det dog ikke blevet til mere af i denne sæson, men i stedet kan de se frem til at skulle spille mod Real Sociedad i 1/16-finalerne i Europa League.

author avatar
Nicolai Busekist