Neymar er åbenbart meget seriøs omkring, at han ønsker at spille sammen med Messi igen. I hvert fald har han ifølge ESPN lagt pres på PSG’s sportsdirektør, Leonardo, for at få ham til at hente Messi. Efter sigende har han presset på siden i sommers.

LÆS OGSÅ: Rivaldo: Neymar må have viden om Messi og PSG

PSG var også interesserede i sommers, men Manchester City var dog længere fremme. Den franske klub har dog ikke mistet sin interesse endnu, da Messi kan forlade Barcelona til juni, og derfor kan han begynde at forhandle med andre klubber i januar.

Noget der også er værd at inddrage i betragtningen er, at FC Barcelona får en ny præsident den 24. januar. Det er nemlig også noget, der kan ende med at have indflydelse på Messis beslutning om at blive eller forlade klubben.

Hvis ikke den nye præsident kan overbevise ham om, at han har et spændende sportsprojekt, kan PSG meget vel vise sig at være en interessant bejler for den argentinske stjerne.

Til trods for, at pengene ikke er få i PSG, er der dog alligevel noget økonomi, der skal gå op i en højere enhed først. Desuden er der også forhandlinger med både Neymar og Kylian Mbappé, som de sandsynligvis vil have styr på, før de begynder at tænke på Messi.

LÆS OGSÅ: Messi er tæt på ny rekord: Kan slå den snart

At Messi kan ende med at spille for den franske klub, er dog ikke noget, der kan udelukkes helt.

author avatar
Nicolai Busekist