I lang tid har der været tvivl om, hvad Miralem Pjanics fremtid vil byde på. Nu lyder det, at der er kommet styr på det.
Efter at have imponeret Xavi i sæsonopstarten, har der været tvivl om, hvorvidt Barcelona ville forsøge at sælge eller udleje Pjanic.
LÆS OGSÅ: Barca i problemer: Koundé kan smutte gratis
Xavi har insisteret på, at han vil beholde ham i klubben, men én ting har dog stået i vejen for at sikre dette: hans løn.
Han er nemlig en af de bedst betale spillere i klubben, og det ønsker Barcelona at lave om på, hvis han skal blive på Camp Nou.
Nu melder spanske Esport3, at der ikke er udsigt til problemer i denne forbindelse. Den bosniske midtbanespiller skulle nemlig være klar til at gå ned i løn.
LÆS OGSÅ: Barcelona vil leje PSG-stjerne
Det vides dog endnu ikke, hvor meget han er villig til at gå ned i løn. Derfor vides det heller ikke, om det f.eks. vil betyde, at det bliver muligt at registrere Jules Koundé.