Barcelona er bestemt ikke færdig med at styrke truppen, og er nu begyndt at kigge i retning af PSG.

Den spanske klub har et stort ønske om at skille sig af med en række spillere, så de kan hente flere forstærkninger til Camp Nou.

LÆS OGSÅ: Lewandowski bestjålet foran Barcelonas træningsanlæg

En af dem, de gerne ser blive hentet til Barcelona, er PSG-stjernen Achraf Hakimi. Sådan lyder det fra mediet El Chiringuito TV.

Den catalanske klub har nemlig fortsat et ønske om at hente en forstærkning til deres højre back, og her mener de, at Hakimi vil være et godt bud.

Barcelona har dog ikke råd til at købe ham fri af hans kontrakt med PSG, der løber frem til juni 2026.

Det betyder dog ikke, at de har opgivet at hentet ham. Derimod skulle de have planer om at forsøge at hente ham på en lejekontrakt med en købsoption.

LÆS OGSÅ: Barca forhandler med PL-klub om Dest

Det vides dog ikke, om den unge forsvarer har interesse i at forlade PSG, som han blev hentet til for blot et år siden.