FC Barcelona og Sergio ‘Kun’ Agüero er nået til enighed om en aftale. Han tiltræder derfor klubben fra den 1. juli, hvor hans kontrakt med Manchester City officielt udløber.

LÆS OGSÅ: Koeman vil bytte sig til Sevilla-stjerne

Det bekræfter FC Barcelona på deres officielle hjemmeside.

Agüero vil underskrive en kontrakt, der kommer til at løbe frem til 2022/23-sæsonen. Han vil få en frikøbsklausul på 100 millioner euro indskrevet i sin kontrakt.

Den officielle præsentation af Agüero vil finde sted senere i dag:

  • Kl. 18.00: Underskrivelse af kontrakten i President Suñol-suiten ved en privat begivenhed
  • Kl. 18.25: Fotosession på banen på Camp Nou
  • Kl. 19.00: Præsentation og konference i Auditori 1899.

LÆS OGSÅ: Barcelona vil sende Coutinho retur til Liverpool på én betingelse

Det er muligt at følge præsentationen på Barça TV+ fra kl. 18.15.

author avatar
Nicolai Busekist