Barcelona har angiveligt tilbud Liverpool, at de kan få Philippe Coutinho retur. Det kræver dog, at de er villige til at give afkald på de resterende 40 millioner pund, som Barcelona skylder for playmakeren.

LÆS OGSÅ: Barcelona henter midtstopper i Athletic Bilbao med prismærke på 300 millioner

Coutinho forlod Liverpool til fordel for Barcelona i januar 2018. Han blev solgt for en sum, der kan stige til intet mindre end 142 millioner pund, såfremt alle betingelser i kontrakten opfyldes.

Den brasilianske stjerne har dog haft svært ved at etablere sig i La Liga. Som følge af, at han ikke kunne finde formen i den spanske liga, blev han lejet ud i 2019/20-sæsonen til Bayern München.

Da Barcelona er i massiv gæld og fortsat skylder penge for flere af de spillere de har købt, herunder Coutinho, er de nødt til at finde midler på en måde.

Det vil de gøre ved at sælge flere spillere til sommer. En af de spillere, de ønsker at sælge, er Coutinho. Ikke blot fordi han sandsynligvis kan indbringe en vis sum penge, men også fordi han give massive besparelser på lønposten.

Det er det spanske medie AS, der bringer historien om, at den catalanske klub har tilbudt ham til Liverpool. De skriver, at han vil vende retur til den engelske klub, hvis de er villig til at strege gælden på 40 millioner pund.

LÆS OGSÅ: De Jong reflekterer over sæsonen: Vi klarede os ikke godt

Mediet skriver dog intet om, hvorvidt Liverpool har svaret på tilbuddet. Der har dog tidligere været ryger om, at Jürgen Klopp ikke har nogen interesse i at bringe Coutinho retur til Anfield.