Det er blevet bekræftet, at Josep Maria Bartomeu stopper som præsident i FC Barcelona. Han træder tilbage øjeblikkeligt.

Der er flere catalanske og spanske medier, der meddeler, at Josep Maria Bartomeu går af som Barca-præsident. Dette efter deres bestyrelsesmøde tirsdag aften.

De catalanske myndigheder kunne tidligere i dag meddele, at de havde afvist Barcelonas anmodning om at rykke mistillidsafstemningen mod Bartomeu til midten af november.

Det skulle være grunden til, at Bartomeu nu træder tilbage som præsident.

Længe været forhadt

FC Barcelona skal nu stå over for et valg i klubben, hvor de skal bestemme, hvem der bliver den nye præsident i klubben. Der vil blive opsat en midlertidlig bestyrelse, der skal sørge for den daglige gang i klubben.

Der skal heller ikke herske nogen tvivl om, at Bartomeu gennem en længere periode var en forhadt figur. Han blev i sidste ende et symbol på den deroute, klubben har været gennem.

Der blev derfor indsamlet underskrifter til et mistillidsvotum, hvor flere end 20.000 tilhængere skrev under. Det var nok til at udløse en afstemning ifølge klubbens reglement, men han har nu valgt at gå.

author avatar
Mathias Busekist