Xavi har udtaget sin trup til Barcelonas første opgør i 2022, hvor de besøger Mallorca.
Søndag aften tørner FC Barcelona sammen med Real Mallorca. Det er årets første opgør for den catalanske klub med Xavi Hernández i spidsen.
LÆS OGSÅ: Manchester United vil betale 21-årig eftertragtet angribers frikøbsklausul i januar
Det bliver dog en kamp, der skal spilles af en trup, der primært består af B-spillere. Rigtig mange Barcelona-spillere er nemlig smittet med coronavirus eller ude med skader. Derfor ser truppen således ud til søndagens kamp:
Mål: 1. Marc-André ter Stegen, 13. Neto, 26. Iñaki Peña
Forsvar: 3. Gerard Piqué, 4. Ronald Araujo, 15. Clément Lenglet, 22. Óscar Mingueza, 23. Samuel Umtiti, 24. Eric García, 35. Arnau Comas, 38. Guillem Jaime, 41. Mika Mármol
Midtbane: 6. Riqui Puig, 21. Frenkie De Jong, 28. Nico González, 34. Álvaro Sanz, 40. Lucas De Vega
Angreb: 17. Luuk De Jong, 29. Ferran Jutglà, 37. Ilias Akhomach, 39. Estanis Pedrola
Barcelona er hårdt ramt af coronavirus, og kun syv førsteholdsspillere står til rådighed for Xavi søndag aften. Dog har både Umtiti og Lenglet afleveret negative testsvar, efter at have været smittet, hvorfor de er blevet udtaget til truppen.
I alt vil otte spillere være ude som følge af smitte med coronavirus. Det gælder: Sergiño Dest, Dani Alves, Jordi Alba, Alejandro Balde, Gavi, Philippe Coutinho, Ousmane Dembélé og Ez Abde.
Derudover kommer Xavi også til at mangle Sergio Busquets, der er suspenderet, mens de Martin Braithwaite og Sergi Roberto er ude med skader. Det samme gør sig gældende for Ansu Fati, Pedri, Memphis Depay og Ferran Torres.
LÆS OGSÅ: Premier League-klub vil købe Ter Stegen: Så meget vil de betale
I alt har Xavi været nødt til at udtage otte spillere fra Barca B, for at kunne stille en trup. For forsvarerne Arnau Comas og Mika Mármol, midtbanespiller Lucas De Vega og angriber Estanis Pedrola er det deres debut på førsteholdet.