Manchester United har været ganske aktive på transfermarkedet denne sommer. Og det har de nu været igen.
LÆS OGSÅ: Barca er klar til at sælge: Det vil de have for Braithwaite
La Liga-klubben Alaves har nemlig bekræftet, at de har lejet den Manchester United-ejede Facundo Pellistri. Derfor vil den 19-årige uruguayansk spiller være at finde i Galicien i den kommende sæson.
Den unge kantspiller blev sidste sommer hentet til Old Trafford. Alligevel forventes det, at der går et stykke tid, før han får sin debut for førsteholdet. Hidtil har han kun spillet få kampe for deres U23-hold.
Det bliver ikke noget nyt for Facundo Pellistri, at han skal tilbringe en sæson i La Liga-klubben. Han var nemlig også udlejet til den spanske klub i sidste sæson, og her gjorde han det tilsyneladende rigtig godt. Begge parter har nemlig været klar på at tage en sæson mere.
I sidste sæson var Pellistri med til at sikre, at klubben klarede skærene, og ikke rykkede ned fra La Liga. Der var ellers rigtig mange, der havde spået, at de ville rykke ned i 2020/21-sæsonen, men det skete ikke. Derfor spiller de også i La Liga i den kommende sæson.
I forbindelse med denne pre-seaon har Pellistri trænet med hos Manchester United, hvor han har gjort det ganske godt. Det lykkedes ham endda at bidrage med et mål i opgøret mod Derby, ligesom han bidrog med et oplæg i opgøret mod QPR.
LÆS OGSÅ: Avis: Pogbas fremtid er afgjort
Der er ikke nogen udsigt til, at den unge kantspiller forlader Manchester United lige foreløbigt. Han har nemlig kontrakt med Old Trafford helt frem til 2026.