Ousmane Dembélé er skadet på ny. Det bekræfter FC Barcelona.

Ousmane Dembélé vendte endelig tilbage til banen i tirsdagens opgør mod Dynamo Kiev. Her blev han skiftet ind, og viste gode takter, men nu bekræfter Barcelona, at Dembélé har pådraget sig en skade i baglåret.

LÆS OGSÅ: Koeman afviser tilbud fra Barca

På sin hjemmeside skriver FC Barcelona, at både Sergiño Dest og Ousmane Dembélé er ude med skader. I ingen af tilfældene oplyser klubben dog om, hvor lang tid man forventer, at de to spillere vil være ude.

Efter blot få minutter på banen i opgøret mod Dynamo Kiev, har den franske stjerne pådraget sig en skade i baglåret i det venstre ben. Det vil sige, at han igen er ukampdygtig for den catalanske klub, som han har været næsten hele denne sæson.

Det er svært at vide, om historien gentager sig, og at franskmanden igen vil være ukampdygtig i uger eller måneder. Det er dog langt fra første gang, at han er blevet meldt klar efter en skade, hvorefter han kort tid efter har pådraget sig en ny skade.

Barcelona meddeler også, at Sergino Dest har pådraget sig en skade, da han bøvler med smerter i den nederste del af ryggen. Derfor vil han også være ukampdygtig. Heller ikke for Dest er der meldt en dato for, hvornår han kan vende tilbage.

LÆS OGSÅ: Skidt nyt for Dortmund: Så lang tid er Haaland ude

Selvom der ikke er sat dato på, er der dog ingen forventning om, at hverken den ene eller anden spiller er med i kampen på lørdag, hvor Barcelona skal møde Celta de Vigo på udebane i La Liga.

author avatar
Nicolai Busekist