José Mourinho vil ikke længere være at finde i Tottenham.

LÆS OGSÅ: Avis: Barca vil have Agüero, men han må acceptere stor lønnedgang

Det bliver bekræftet af London-klubben via et opslag på Twitter, efter at flere medier har berettet det tidligere på dagen. Det har i stedet været Ryan Mason, der har stået for mandagens træning i Tottenham, og klubben vil komme med opdateringer løbende.

Det kommer blot få dage inden, at man skal tørne ud i Carabao Cup-finalen mod Manchester City i weekenden. Mourinho ville her have haft muligheden for at vinde sit første trofæ, men søndagens finale bliver nu helt uden Mourinho.

Han har været i Tottenham siden september 2019, hvor han overtog holdet, der på daværende tidspunkt lå på 14.-pladsen. Han formåede dog at ændre nogle ting i klubben, hvorfor han førte dem op til en sjetteplads.

Det er dog lige nu blevet til en syvendeplads i Premier League, hvilket betyder, at man endnu ikke ved, om Tottenham formår at kvalificere sig til Europa League.

Mourinho er ikke den eneste, man afskediger, da man ligeså har valgt at sige farvel til fire mand fra staben.

LÆS OGSÅ: Medie: Barca-stjernes repræsentanter presser ham til klubskifte

author avatar
Mathias Busekist