Selvom han ikke spillede et eneste minut af lørdagens El Clasico, tøvede Gerard Piqué ikke med at tage fat i dommeren efter kampen.
LÆS OGSÅ: Sergi Roberto: Dette overraskede mig mest ved dommeren
Barcelona-forsvareren nærmede sig nemlig dommer Jesus Gil Manzano på banen på Estadio Di Stefano. Han fik dog ikke lov til at tage den snak med dommeren, som han gerne ville, da han blev holdt tilbage af Carlos Naval.
Det var tydeligt at se, at Piqué bestemt ikke var tilfreds med Jesus Gil Manzano. I stedet for at lade det gå udover dommeren selv, lod han sin vrede gå udover Naval, fordi han forsøgte at føre ham væk fra dommeren.
I den officielle dommerrapport kan det i øvrigt ses, at Piqué blev tildelt et gult kort for sin opførsel.
Efter kampen tog Ronald Koeman også fat i dommeren, fordi han ville klage. Barca havde forventet, at der ville blive tillagt mere tid, end der blev.
LÆS OGSÅ: Vred Koeman: Klokkeklart straffespark til Braithwaite
Derudover var det også tydeligt at se og høre på Barca-spillerne, at de bestemt ikke var enige med dommeren i, at der ikke skulle tildeles et straffespark i episoden, hvor Ferland Mendy sendte danske Martin Braithwaite i jorden.