Barcelona har forsøgt at sælge Ousmane Dembélé i dette transfervindue. Det ser ud til, at det ikke er lykkedes dem.

De catalanske giganter har angiveligt ikke formået at sende Ousmane Dembélé til en ny klub i dette transfervindue.

LÆS OGSÅ: Forhandlinger brudt sammen: Aubameyang til Barcelona ser usandsynligt ud

Den franske stjerne har ikke haft lyst til at skrive under på en ny aftale med Barcelona. Derfor blev han bedt om at forlade klubben allerede i dette vindue, men det kommer næppe til at ske.

I løbet af de seneste uger har der været stor interesse for Dembélé fra storklubber såsom Chelsea, Manchester United og Paris Saint-Germain. Så sent som mandag aften har han været kædet sammen med PSG.

Nu skriver britiske Mirror dog, at Dembélé ikke forlader Barcelona i dette transfervindue. Angiveligt skulle dette primært skyldes, at PSG ikke har råd til at hente ham før til sommer.

Mirror skriver, at det ikke har været muligt for den franske storklub at reducere deres lønudgifter tilstrækkeligt. Derfor har de ikke haft råd til at hente den franske winger.

Chelsea er også en af de klubber, der har vist stor interesse for Dembélé. Der er dog ingen chance for, at han bliver hentet til Chelsea i dette transfervindue.

LÆS OGSÅ: Bud på Xavi-transfermål afvist: Barcelona trækker interessen tilbage

Ender det med at blive Chelsea, der bliver hans næste klub, bliver det først til sommer. Det vides dog endnu ikke, om franskmanden har fastlagt sig på en bestemt klub.

author avatar
Nicolai Busekist