Sevilla-spiller Papu Gomez har advaret sine holdkammerater om en spiller, han kender rigtig godt: Lionel Messi.

LÆS OGSÅ: Pochettino: Han kan blive bedre end Messi og Ronaldo

Desuden har han indrømmet, at han håber på, at Barcelona-kaptajnen har en ‘off day’, når de to hold skal mødes for tredje gang i 2021 på onsdag. Her skal de spille returopgør i semifinalen i Copa del Rey.

I weekendens opgør mod Sevilla scorede Messi selv et mål, ligesom han også leverede et assist. Det var nok til at sikre en sejr over Sevilla i La Liga, og nu siger Gomez, at hans holdkammerater skal være meget forsigtige på Camp Nou.

“Når han først er tændt, er han i stand til alt. Vi bliver nødt til at være meget opmærksomme på ham og de andre spiller. Forhåbentlig er det ikke Leos dag,” sagde han til ABC Sevilla, og fortsatte:

“At være et skridt væk fra en finale skyldes drengene, der nåede kvartfinalen. Jeg deltog i kvartfinalen og nu i semifinalen.”

LÆS OGSÅ: Joan Laporta melder ud om Bartomeu-situation

“Vi har endnu et skridt tilbage. vi kender de vanskeligheder, vi har, for det er ikke let at få et godt resultat på Camp Nou. Vi går ind med en god fordel, men jeg tror, vi bliver nødt til at gøre tingene bedre, end vi gjorde hjemme, for at komme igennem.”

author avatar
Nicolai Busekist