Pep Guardiola er interesseret i at styrke Manchester City-truppen denne sommer. I denne forbindelse skulle han have et godt øje til Barcelona-talentet Gavi.
Det er endnu ikke lykkedes for FC Barcelona at få Gavi til at skrive under på en ny kontrakt. Det faktum, at forhandlingerne trækker ud, har skabt større og større interesse for ham i flere andre klubber.
– LÆS OGSÅ: Man Utd og Chelsea viser interesse for Real Madrid-profil
Blandt andet er han havnet på radaren i Manchester City, hvor Pep Guardiola skulle have et godt øje til ham. Det skriver Mundo Deportivo, der også tilføjer, at Liverpool holder øje med hans situation.
Guardiola har et rigtig godt øje til det unge talent, og skulle være klar til at hente ham til Etihad Stadium forud for den kommende sæson, såfremt muligheden for dette byder sig.
I og med, at han endnu ikke har skrevet under på en ny kontrakt med FC Barcelona, er det fortsat hans nuværende kontrakt, der gør sig gældende. Det betyder, at hans frikøbsklausul på blot 50 millioner euro også kan udløses.
– LÆS OGSÅ: Sådan kunne Barcelona have hentet Darwin Nunez for 130 millioner
Liverpool har allerede gjort det klart, at de skulle være klar til at betale hans frikøbsklausul, hvis han ikke forlænger. Og nu lyder det, at Pep Guardiola og co. skulle være villig til at gøre præcis det samme.