Everton skulle være klar til at tage afsked med brasilianske Richarlison denne sommer, men det kræver dog, at det rette bud lander.

Til trods for, at han har kontrakt frem til juni 2024, kan det ende med, at Everton skiller sig af med Richarlison denne sommer.

– LÆS OGSÅ: Barcelona afviser ikke Messi-comeback

Der har nemlig været en del interesse omkring den unge brasilianer. Hertil skulle han også have gjort det klart, at han har planer om at forlade Premier League-klubben.

I samme ombæring skulle det angiveligt også være blevet gjort klart, at han ikke ønsker at skrive under på en forlængelse. Dette skulle have fået Everton til at overveje et salg denne sommer.

Nu skriver mediet 90min, at Everton har sat et prismærke på den 25-årige angriber. Er der en klub, der skal købe ham denne sommer, bliver det angiveligt ikke for mindre end 50 milioner pund, som skulle være deres mindstepris.

I løbet af de seneste uger er han blevet sat i forbindelse med op til flere klubber, men især Tottenham skulle have interesse i at købe ham fri af kontrakten med Everton.

– LÆS OGSÅ: Luuk de Jong er på vej til denne klub

Foruden den London-baserede klub, er der også interesse fra både Real Madrid og PSG. Begge storklubber overvåger dog primært situationen på nuværende tidspunkt, lyder det fra 90min.