Paul Pogba har trukket mange overskrifter på det seneste. Det er dog kedelige overskrifter, da hans agent har udtalt, at Pogba ikke længere ønskede at spille i United, og at han og klubben lignede et færdigt projekt.

LÆS OGSÅ: Pogba er ikke eneste Manchester United-stjerne, der kan være på vej væk

Han har før delt vandende i Manchester, og dette har ikke just gjort ham mere populær blandt klubbens fans. Peter Crouch skriver dog nu, at der ikke er nogen i spillertruppen, der bager nag og ser ned på Paul.

“Jeg hører fra mange forskellige folk, at Pogba er vellidt i truppen. Jeg hører også, at han aldrig har været et problem til træning og arbejder hårdt, så jeg forventer ikke, at der er nogen problemer med holdkammeraterne, skriver Crouch i sin klumme for Daily Mail.

“Spillere er som regel ligeglade, når de ser en agent snakke i medierne. Problemerne opstår først, hvis en spiller giver op, er respektløs over for holdet og ikke dukker op til tiden til træning. Krydser man først den linje, er der lang vej tilbage.”

LÆS OGSÅ: Newcastle vil gå på indkøb i Manchester United

Paul Pogba skulle bruge fem dage på at kommentere sin agents udtalelser. Dette gjorde han på Instagram, hvor han skrev, at han fortsat er 1000 procent dedikeret til klubben.

author avatar
Mathias Busekist