Philippe Coutinho er en ud af flere Barcelona-stjerner, der angiveligt går imod Lionel Messi, der har nægtet at gå ned i løn, som klubbens ledelse har bedt spillerne om.

FC Barcelona ønsker at reducere samtlige førsteholdsspilleres lønninger med 30 procent. Dette ønsker de at gøre, for at gøre op med de finansielle konsekvenser, som coronavirussen har bragt med sig.

Spillerne er ikke just fans af denne idé. Især Lionel Messi har gjort det klart, at han er utilfreds, da han er én af fire spillere, der har sendt et brev til ledelsen, hvori de giver udtryk for deres utilfredshed.

Det spanske medie El Mundo har skrevet, at Messi, Sergi Roberto, Gerard Pique og Sergio Busquets alle har underskrevet brevet, der advarede ledelse om, at de overtrådte deres rettigheder.

I brevet giver de også deres mening om den måde, hvorpå FC Barcelona har forsøgt at implementere lønnedgangen, som spillerne kalder for “pinlig.”

Har forhandlet med flere spillere

Efter nyheden om brevet er blevet offentliggjort, har FC Barcelona forhandlet med flere spillere.

Både Marc-Andre ter Stegen, Frenkie de Jong og Clement Lenglet har alle skrevet under på nye kontrakter. I disse kontrakter har de accepteret “midlertidige lønjusteringer.”

Pique, der angiveligt også havde skrevet under på brevet, har også underskrevet en ny kontrakt, hvori han accepterer “midlertidige lønjusteringer”. Det tyder derfor på, at han har skiftet mening.

Busquets har den samme agten som Pique, men han har endnu ikke underskrevet en ny kontrakt. Det vides ikke, om han er blevet forelagt en kontrakt med forlængelse af hans tid i klubben.

Ifølge ESPN, er Philippe Coutinho og Antoine Griezmann også blandt de spillere, der i øjeblikket forhandler en ny kontrakt med Barcelona. I disse kontrakter vil der sandsynligvis også være påkrav om lønjusteringer.

Det indikerer også, at de har besluttet at gå imod Lionel Messi, som sandsynligvis ikke vil underskrive en ny kontrakt med Barcelona – hverken nu eller i slutningen af sæsonen.

author avatar
Nicolai Busekist