Barcelona-midtbanespiller Miralem Pjanic har på de sociale medier givet udtryk for sin utilfredshed med, hvordan hans første sæson på Camp Nou har været, skriver Mundo Deportivo.

LÆS OGSÅ: Barcelona holder øje med 17-årig MLS-spiller

Den bosniske spiller ankom fra Juventus sidste sommer, hvor han var en del af en byttehandel, der sendte den brasilianske midtbanespiller Arthur til Juventus. Siden ankomsten har han dog ikke fået meget spilletid under Ronald Koeman.

De unge Pedri og Ilaix Moriba har fået spilletid i stedet for ham, hvorfor Pjanic efterhånden er langt nede i hiararkiet i Barcelona. I denne sæson er det kun blevet til 19 optrædener i La Liga, hvoraf seks af dem har været fra start. Derudover har han haft to optrædener i den spanske Super Cup, en i Copa del Rey samt otte i Champions League.

“Respekter holdet. Giv alt på og uden for banen. Dette fortjener Barcelona, og det er det, jeg har gjort med mine holdkammerater fra dag ét. Denne sæson efterlader mig med en bitter smag og spørgsmål, der stadig har brug for svar. Et knus til alle catalanere. VI ses snart. Kom så Barcelona. Altid,” skriver han.

LÆS OGSÅ: Riqui Puig sender besked til Barca-fans

Pjanic fik sit professionelle gennembrud i Metz, hvorefter han skiftede til Lyon i 2008. Her tilbragte han tre år, før han skiftede til Roma, hvor han spillede i fem sæson, for dernæst at skifte til Juventus.

author avatar
Nicolai Busekist