Frenkie de Jong er fortsat Barcelona-spiller. Spørgsmålet er dog, om det også er tilfældet, når sommerens transfervindue lukker i.

Den hollandske midtbanespiller har været på radaren i flere klubber denne sommer, hvilket særlig omfatter Manchester United og Chelsea.

LÆS OGSÅ: Xavi åben for salg af klubveteran

Efter sigende har De Jong flere gange afvist De Røde Djævle, da han ønsker at spille Champions League-fodbold.

Det får han mulighed for, hvis han skifter til Chelsea. Og tilsyneladende har den engelske klub ikke opgivet at bringe ham til Stamford Bridge.

Ifølge journalist Gerard Romero har Chelsea nemlig tilbudt ham en lukrativ kontrakt med en årsløn på 18 millioner euro, hvilket svarer til hele 133 millioner kroner.

En stor del af årsagen til, at De Jong har holdt fast i, at han vil blive i Barcelona, er hans løn. Men det kan det store tilbud fra Chelsea potentielt lave om på.

LÆS OGSÅ: Hylder Christian Eriksen: Inspirerede mig til comeback

Det eneste, der er sikkert er, at Chelsea og Barcelona har travlt, hvis de skal nå at forhandle en aftale på plads, inden transfervinduet lukker.

author avatar
Nicolai Busekist