I lang tid har der været forlydender om, at Sergino Dest kan være på vej væk fra Barcelona – og en byttehandel har også været på tale.

Nu lyder det dog, at Barcelona allerede har haft muligheden for at sende ham væk i en byttehandel, hvilket de afviste at gøre.

LÆS OGSÅ: PL-giganter tilbyder Frenkie de Jong lukrativ kontrakt

Ifølge ESPN blev de nemlig tilbudt en byttehandel, der ville sende Sergino Dest til Manchester United, mens Aaron Wan-Bissaka ville blive sendt den anden vej.

På trods af, at den catalanske klub har et ønske om at hente en ny højre back, er Aaron Wan-Bissaka ikke en af kandidaterne på deres liste.

Derimod skulle de i højere grad have et godt øje til Hector Bellerin og Thomas Meunier. Af denne grund har de ikke nogen interesse i at hente Wan-Bissaka til klubben.

LÆS OGSÅ: Barca vil sælge disse 5 spillere inden transfervinduet lukker

Manchester United har fortsat interesse i at hente Dest, men det vil kun blive en realitet, hvis de formår at skille sig af med Wan-Bissaka, inden dette transfervindue lukker.