Barcelona bliver tilsyneladende nødt til at afværge konkurrencen Paris Saint-Germain, hvis de vil gøre sig forhåbninger om at hente Matthijs de Ligt.
Barcelona har stor interesse i den unge Matthijs de Ligt. Men ifølge Calciomercato kan et køb blive svært, da de skal formå at afværge konkurrencen fra franske Paris Saint-Germain.
LÆS OGSÅ: Medie: Xavi vil hente 21-årig Manchester City-stjerne
Hvad der også gør et køb af De Ligt vanskeligt, er størrelsen af hans frikøbsklausul. Den unge hollænder har nemlig en frikøbsklausul på 125 millioner euro, og intet indikerer, at Juventus vil slippe ham for mindre.
Matthijs de Ligt blev hentet til Juventus fra Ajax i juli 2019, og siden da har han udviklet sig til at være en yderst eftertragtet spiller.
I dag er den 22-årige forsvarer en af de mest lovende unge forsvarsspillere i Europa, men hans udvikling på Allianz Stadium er dog stagneret, da han har måtte dele spilletiden med Chiellini og Bonucci.
Den hollandske forsvarer har været i aktion 95 gange for den italienske klub. I disse kampe har han bidraget med seks mål og to oplæg, og har været en afgørende spiller for Juventus.
De Ligts tid i Serie A-klubben kan dog lakke mod enden, da han angiveligt er interesseret i en ny udfordring. Derudover ønsker han at skifte til en klub, hvor han kan få sin karriere tilbage på sporet. Dette har skabt interesse i både Barcelona og PSG.
Interessen fra Barcelona skyldes, at Eric Garcia har haft svært ved at præstere, siden han blev hentet på en fri transfer. Dertil er Gerard Piqué i sin karrieres efterår, mens Samuel Umtiti forventes at blive solgt i januars transfervindue.
Derfor mangler de forstærkninger til forsvaret, og her har de udset sig De Ligt, som de har holdt øje med siden hans Ajax-dage. De catalanske giganter kan dog se frem til hård konkurrence fra Paris Saint-Germain.
Pochettino har ganske vist allerede både Sergio Ramos, Marquinhos og Presnel Kimpembe, men alligevel viser han interesse for De Ligt. Det skyldes, at Kimpembe rygtes til Chelsea, mens Ramos har kæmpet med skadesproblemer, siden sit skifte til klubben.
LÆS OGSÅ: Medie: Barcelona vil have dansk landsholdsstjerne
Derfor overvejer Pochettino og co. at hente De Ligt. Det kan blive svært at hente hollænderen på grund af den høje frikøbsklausul, men den franske hovedstadsklub er en af de få klubber, der har råd til at betale den. I modsætning til FC Barcelona.