FC Barcelona nærmer sig et indkøb af Ferran Torres, men Xavi ønsker også at hente Manchester City-stjerne Phil Foden.

FC Barcelona nærmer sig en handel med Manchester City, der vil sende Ferran Torres til Camp Nou. Den 21-årige angriber vil koste Barcelona 55 millioner euro, og forventes at ankomme til Camp Nou i starten af januar.

LÆS OGSÅ: Medie: Barcelona vil have dansk landsholdsstjerne

Da købet af Ferran Torres næsten er på plads, er Xavi og co. begyndt at se i retning af deres næste forstærkning. De har dog ikke fjernet blikket fra Manchester City, hvor de har fundet sig endnu et transfermål.

Xavi er nemlig stor fan af det unge talent Phil Foden. Derfor ønsker han at hente ham til Camp Nou, skriver det catalanske medie El Nacional.

Den 21-årige Phil Foden har fået sin fodboldopvækst i Manchester City, hvor han fik sin debut på førsteholdet i 2017 i en alder af blot 17 år.

Siden da har den alsidige offensive midtbanespiller udviklet sig til at være en vigtig del af holdet. Derudover anses han også for at være en af de mest spændende unge fodboldspillere i Europa.

Foden har spillet 142 kampe for den engelske klub, hvori han har bidraget med 37 mål og 28 oplæg.

Han er især kendt for at være en meget alsidig spiller. Det kommer til udtryk ved, at Pep Guardiola har brugt ham på fløjene og som falsk 9’er, selvom han egentlig er offensiv midtbanespiller.

Barcelona-træner Xavi skulle være stor fan af Phil Foden, og har derfor bedt klubpræsident Joan Laporta om at undersøge muligheden for at hente ham til Barcelona i fremtiden.

Foden har været inde og ude af truppen i denne sæson, hvilket skyldes, at Pep Guardiola har rigtig mange spillere at vælge mellem. I denne sæson er den unge Foden startet på banen i ni kampe i Premier League indtil videre.

Dette ændrer dog ikke på, at han er en vigtig del af holdet, og derfor er der en meget lille chance for, at Guardiola og co. er villige til at give slip på ham.

LÆS OGSÅ: Mikel Arteta siger ‘ja tak’ til Barcelona-midtbanespiller i januar

Selvom Xavi er stor fan af Foden, og er meget interesseret i at hente ham, er der derfor en lille chance for, at det sker.