Der er godt gang i de store løfter i valgkampen i FC Barcelona. Der er nu kommet endnu et løfte, denne gang fra Jordi Farré, der er ude at forsikre folk om, at han kan samle Messi og Neymar i Barcelona.
LÆS OGSÅ: Barcelona vil sælge stjerne: Lønnen er for høj
Han mener sågar, at det allerede kan ske fra næste sæson.
Jordi Farré var initiativtager til underskriftsindsamlingen mod Josep Maria Bartomeu, hvorefter han selv valgte at stille op til valget.
“Neymar skal være velkommen, men først skal han trække alle sagerne mod Barca tilbage og undskylde, uden at ydmyge sig. Alle kan tage fejl. Vi har talt med hans omgangskreds og de taler om at ville hjem. Han kan bede om en ‘transfer request’ og prisen vil ligge på 40-50 mio. euro,” kom det fra Farré.
Farré skulle angiveligt også have godt styr på Messi.
“Messi og Neymar kan spille sammen i Barca i næste sæson. Jeg er sikker på, at Messi ikke vil væk. Jeg har talt med hans omgangskreds og de siger, at han gerne vil blive, men at han ønsker et vinderprojekt.”
Han kom slutteligt med sit bud på, hvordan man skal overbevise Messi om, at hans fremtid fortsat skal være i FC Barcelona.
“Min plan er, at han forlænger med et år af gangen og at han bliver udnævnt til ærespræsident,” lød det fra Farré.
Han kommenterede også på Xavi-situationen. Der skal man dog væbne sig med tålmodighed.
LÆS OGSÅ: Barcelona-profil forventes snart kampklar
“Han har sagt til os, at han ikke kommer før 2022. Han har en fremtid i klubben, men bør starte på B-holdet for at lære forholdene som træner at kende. Jeg tror ikke han ønsker at træne tidligere holdkammerater.”