Liverpool har efter sigende en fordel i deres jagt på den nuværende Brighton-midtbanespiller Yves Bissouma.

LÆS OGSÅ: Sergio Agüero satte ny rekord i sin sidste Premier League-kamp

De har tidligere været blandt de klubber, der er blevet sat i forbindelse med midtbanespileren fra Mali. Nu skriver The Times, at han potentielt kan være til salg for 30 millioner pund til sommer, hvilket svarer til 260 millioner kroner.

Da Georginio Wijnaldum forlader Anfield efter denne sæson, hvor hans kontrakt udløber, har Liverpool gjort sig overvejelser om at afløse ham med Bissouma. Og det ser ud til, at de står i en stærk position i forhold til at gøre dette muligt.

Der har været tale om, at Arsenal også er interesserede i Bissouma, men nu har Daily Mail citeret Fabrizio Romano for at antyde, at deres interesse ikke er så intens, som den hidtil har været sagt at være.

Det britiske medie skriver, at det kan vise sig at være en god nyhed for Liverpool. Det betyder nemlig, at der er mindre konkurrence om Bissoumas underskrift. Daily Mail skriver også, at det er overraskende, at Arsenal ikke er så interesserede, som hidtil antydet.

Den 24-årige forekommer nemlig som en ideel spiller for Arsenal i øjeblikket, hvor Mikel Arteta har brug for opgraderinger til Granit Xhaka og Mohamed Elneny, mens Thomas Partey heller ikke har haft den bedste debutsæson på Emirates Stadium.

LÆS OGSÅ: Pep Guardiola om Premier League-titel: Troede ikke på det

Arsenal var aldrig rigtigt med i kampen om en top 4-placering i denne sæson. Skal de være det i den kommende sæson, er de nødt til at lave en række ændringer i deres trup.

author avatar
Nicolai Busekist