Nasser Al-Khelaifi, der er præsident for fodboldklubben PSG, har langet ud efter FC Barcelona for deres pludselige økonomiske genoplivning.
Det er sjældent, at Nasser Al-Khelaifi, der både står i spidsen for Qatar Sports Investments og fodboldklubben Paris Saint-Germain, har noget pænt at sige om Barcelona.
LÆS OGSÅ: Tre bedst betalte Barca-spillere scorer næsten en milliard i løn
Det har han endnu engang bevist. På et møde med de involverede klubber i ECA (European Club Association), har han nemlig igen langet ud efter den catalanske storklub.
I denne forbindelse langede han især ud efter, at Barcelona har formået at genoplive deres økonomi i løbet af det seneste år.
“Vi skal være forsigtige med farlige gældsniveauer og med at indsprøjte kapital på magisk vis. Dette er ikke en bæredygtig vej at gå. Vi skal tænke langsigtet,” lød det fra ham ifølge COPE.
LÆS OGSÅ: Koeman slår fast: Ville hente Premier League-profil
Det er en udtalelse, der kommer i kølvandet på, at Barcelona bl.a. har solgt ud af deres tv-rettigheder mv. Det har de nemlig været nødt til, for at kunne hente og registrere nye spillere.