Paris Saint-German har i sinde at gå på indkøb i Manchester City til sommer, da de har gjort det til en klar prioritet at hente Bernardo Silva.
Det har i lang tid lydt, at Bernardo Silva skulle være klar til at forlade Manchester City til sommer, da han ønsker at involvere sig i et nyt projekt.
Det har ført til, at han er blevet sat i forbindelse med et væld af klubber på det seneste. Blandt andet har der været rygter om, at han kan være på vej til enten FC Barcelona eller Real Madrid.
Hvis det står til PSG, skal han dog ikke til La Liga, men derimod til Ligue 1. Ifølge mediet Relevo har de nemlig udset ham som deres primære transfermål til sommer.
At der også er interesse for ham i både Barcelona og Real Madrid, kan dog medføre, at det bliver svært for den franske klub at hente ham til sommer.