Manchester United har endnu ikke præsenteret Raphael Varane officielt. Han er en eftertragtet spiller, som mange fans venter på, men nu er der forlydender om, at præsentationen er blevet udskudt til næste uge.

LÆS OGSÅ: Afsløret: Her er Messis årsløn efter lønnedgang

Det er mediet The Telegraph, der bringer nyheden om, at De Røde Djævles fans potentielt må væbne sig med lidt ekstra tålmodighed.

Ifølge Telegraph er årsagen til, at han endnu ikke er blevet officielt præsenteret, at han stadig venter på at få sit visum. Han kan ikke rejse fra Madrid til Manchester, før der er kommet styr på hans visum.

Når han kan flyve fra Madrid og Manchester, kan han dog ikke blot fortsætte til Old Trafford. Der er nemlig krav om, at han først skal et par dage i karantæne, hvorefter han skal gennemføre sit lægetjek hos De Røde Djævle.

I og med, at der er flere formaliteter, der skal være styr på, inden han kan blive præsenteret som officiel spiller i Manchester United, kan der ende med at gå yderligere en uge, inden han bliver præsenteret.

Det vil sige, at der også er en risiko for, at han ikke kan være med, når Manchester United skal spille mod Everton på lørdag.

Faktisk er det også noget, der har medført, at der er opstået tvivl om, hvorvidt han overhovedet vil være en del af truppen, når Manchester United spiller deres første Premier League-kamp i 2021/22-sæsonen mod Leeds United. Denne kamp spilles den 14. august.

LÆS OGSÅ: Inter prissætter angrebsstjerne: Så meget skal han koste

Jadon Sancho, der allerede er blevet præsenteret som spiller i Manchester United, forventes at få sin debut for De Røde Djævle i det kommende Premier League-opgør mod Leeds.

author avatar
Nicolai Busekist