Der kan argumenteres for, at Marcus Rashford, siden sit store gennembrud, har været et synonym med Manchester United, hvilket dog meget vel kan ændre sig i fremtiden, hvis han ender med at forlade klubben.

LÆS OGSÅ: Skadet: Rashford trækker sig fra landsholdslejr

Stjerneangriberen udelukker i hvert fald ikke, at han ikke ville have noget imod at vise sig frem i det store udland, uden for Englands grænser.

“Jeg ville aldrig være afvisende,” kommer det fra Marcus Rashford i det lange interview med The Guardian, hvor han ligeså tilføjer nogle ord om den ideelle klub:

“Andre end United? Så er jeg stor fan af Real Madrid og Barcelona, for de har altid haft store spillere og spillet attraktiv fodbold.”

Noget, der taler for et skifte, er, at Marcus Rashford, som han selv fortæller, er i gang med at lære italiensk og spansk.

“Da jeg voksede op, blev det at lære et sprog ikke set som noget vigtigt. Der var ikke den forventning til dig. Fodbold har givet mig muligheden for at rejse til forskellige lande, og der er selvfølgelig lande, du bedre kan lide og ønsker at lære mere omkring, og at lære sproget er helt sikkert en del af det.”

LÆS OGSÅ: Messi: Copa del Rey var et vigtigt vendepunkt

Den 23-årige Marcus Rashford har spillet i Manchester United hele sin karriere, hvorfor man – i hvert fald med United-briller – ville være ked af at se ham smutte fra klubben.

author avatar
Mathias Busekist