Der har i lang tid været spekulationer om, hvordan fremtiden ser ud for den kroatiske midtbanespiller, Luka Modric. Hans nuværende kontrakt med Real Madrid udløber nemlig til sommer. Nu tyder meget dog på, at han slipper for at skulle finde sig en ny klub.

LÆS OGSÅ: Rashford om United-spiller: “Han har givet os en anden dimension”

Ifølge flere spanske medier, herunder både AS og Marca, er Real Madrid og Luka Modric nemlig blevet enige om en ny kontrakt. Det er dog ikke en lang kontrakt, da den efter sigende kun vil medføre, at den kroatiske midtbanespiller fortsætter i klubben til sommeren 2022.

Der har ellers i lang tid været mange rygter om, at den snart 36-årige kreatør er på vej væk fra den spanske storklub. I løbet af de seneste par evner har han dog udvist lederevner og præsteret flot på banen, hvilket angiveligt skal have imponeret Real Madrid.

For at sikre en fremtid i Real Madrid, har han dog været nødt til at acceptere en lønnedgang. Skal man tro på spanske AS, som plejer at være troværdige, er der dog ikke tale om en synderligt stor lønnedgang for kroaten.

LÆS OGSÅ: Medie: Christian Eriksen er et emne i La Liga-storklub

Luka Modric har spillet i Real Madrid siden sommeren 2012, og siden da har han spillet 363 kampe for klubben, hvori han har scoret 25 mål. Han har været med til at vinde La Liga-titler, fire Champions League-titler og en pokaltitel med klubben.

author avatar
Nicolai Busekist