Real Madrid stod til at kunne sikre sig et enormt beløb til klubkassen, men har valgt ikke at sælge Vinicius Junior.

Vinicius Junior er et af de største navne i La Liga for tiden. Derfor er det helt naturligt, at der er stor interesse for den brasilianske stjerne.

Og nu lyder det, at en klub faktisk har haft så godt et øje til ham, at de har afgivet et enormt bud på ham.

Ifølge det spanske medie El Nacional har Real Madrid fået et bud på intet mindre end 135 mio. euro (1 mia. Kr.) på Vinicius Junior. Buddet kom ifølge mediet fra PSG.

Real Madrid var dog hurtige til at gøre det klart, at Vinicus Junior ikke er til salg under nogen omstændigheder.

Den franske klub skal derfor ikke gøre sig for store forhåbninger om at kunne hente Vinicius til sommer, hvilket de tilsyneladende havde håbet at kunne.

El Nacional skriver dog, at det ikke er helt udelukket, at han kan ende med at skifte til Paris på et tidspunkt.

Hvis det skal blive en realitet, vil det dog være i en byttehandel, der sender Kylian Mbappé den anden vej.

author avatar
Nicolai Busekist