FC Barcelona har i sinde at styrke truppen til sommer, og har i denne forbindelse blikket rettet mod Manchester City.

Manchester City kan blive straffet hårdt inden denne sæson er ovre, hvis de findes skyldige i de mange anklager om finansielt snyd, der er blevet fremsat mod dem.

Hvis det viser sig, at de bliver kendt skyldige, kan det betyde, at de bliver tvunget til at sælge ud af truppen til sommer.

Det har naturligvis medført, at flere klubber i Europa har rettet blikket mod den engelske klub. En af dem, der har gjort dette, er FC Barcelona.

Den catalanske klub siges at have et godt øje til den unge Julian Alvarez, som de vil hente til sommer. Det skriver Fichajes.

Barcelona mener, at der er gode muligheder for at hente ham, hvis City straffes, da Alvarez i forvejen får ganske lidt spilletid på grund af Erling Haaland.

På Camp Nou bliver han set som en ideel afløser for Robert Lewandowski på den lange bane, da han snart fylder 35 år.