Real Madrid er åbne for at give afkald på Eden Hazard, hvis det betyder, at de kan hente Reece James i en byttehandel.

Real Madrid har et ønske om at styrke deres defensiv. I denne forbindelse har de haft kig på flere spillere. Efter sigende skulle de dog have udset sig Chelsea-forsvarer Reece James som deres primære transfermål.

LÆS OGSÅ: Barcelona overvejer 29-årig franskmand som Sergino Dest-afløser

I stedet for at købe Reece James i en ren handel, vil Real Madrid tilbyde Chelsea en byttehandel, hvor Eden Hazard vender retur til Stamford Bridge. Det skriver det spanske medie El Nacional.

Carlo Ancelotti ser gerne, at der hurtigst muligt hentes en ny højreback til klubben, som kan dække ind for Dani Carvajal. Derfor har den 62-årige træner bedt Florentino Perez om at bringe den 22-årige Reece James til klubben.

Efter sigende er klubpræsident åben for en idéen om at hente Reece James til Santiago Bernabeu. Han håber dog på, at han kan slå to fluer med et smæk, når han bringer den unge forsvarer til klubben.

Står det til Perez, kommer det nemlig til at ske i en byttehandel, der sender Eden Hazard retur til Chelsea. Det kommer dog til at kræve, at Real Madrid er villig til at smide en sum penge med i handlen.

Det skyldes naturligvis, at Hazard har en markant lavere markedsværdi end James. Ifølge Transfermarkt har Hazard en markedsværdi på 25 millioner euro, mens James’ markedsværdi lyder på 55 millioner euro.

Ifølge GOAL er Roman Abramovich klar til at bringe Hazard tilbage til London-klubben, men han ønsker dog ikke, at det sker på bekostning af en af truppens klare stjerner.

LÆS OGSÅ: Rangnick bekræfter: Manchester United-profil vil væk

Derfor ser det ud til, at der kun er en lille chance for, at en sådan byttehandel bliver en realitet. Skal det blive det, skal den spanske klub sandsynligvis forberede sig på at betale en stor sum penge ved siden af.

author avatar
Nicolai Busekist